23948sdkhjf

Tyv slog til mod guldsmed

Guldsmed Ejler Cortsen i gågaden i Nykøbing blev natten til onsdag udsat for indbrud.
Indbrudstyven slog til klokken 04.05, og blot to minutter senere var han ude af butikken igen med sølv- og guldsmykker til en ukendt værdi.

- Han tog alle smykker udstillet midt i det midterste udstillingsvindue, siger indehaver Poul Bech og tilføjer:

- På overvågningsbillederne kan man se, at han gik målbevidst efter det, han ville have. Det var helt sikkert planlagt.

Politiet var fremme ved guldsmedsbutikken 15 minutter efter alarmen gik, men da var indbrudstyven over alle bjerge.

- Vi har sikret DNA fra gerningsmanden og skal nu kigge nærmere på overvågningsbillederne, siger politiassistent Henrik Skriver Jensen, lokalpolitiet i Thisted.

Det er anden gang i løbet af blot halvandet år, at Guldsmed Ejler Cortsen er udsat for indbrud.

I marts måned sidste år brød fire mænd fra Vejle-området ind i butikken og stjal og ødelagde for 3,2 millioner kroner. De blev alle dømt for indbruddet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093